Møder & konferencer


Peters Gartneri er et grønt og autentisk sted for møder og konferencer, 14 km syd for Aarhus. Beliggende i et smukt herregårdslandskab tæt på skov og strand tilbyder stedet en inspirerende atmosfære til ro og fordybelse.

Det fleksible og hyggelige Væksthus kan indrettes, så det passer til jeres arrangement.


Hos Peters Gartneri er en vigtig del af oplevelsen den gastronomiske kvalitet. Forplejningen består af sæsonbaserede retter, primært plantebaserede, med udgangspunkt i Peters friske, økologiske urter og grøntsager. Menuen kan suppleres med kød og fisk efter ønske.


I pauserne kan deltagerne gå en tur i de grønne omgivelser, fx i gartneriets urte- og blomsterhaver eller i skoven. Denne kombination af professionelle rammer og naturnære omgivelser gør Peters Gartneri til et ideelt valg for virksomheder, der ønsker en anderledes og inspirerende setting.

"Klima og Energi, Aarhus Kommune, havde en skøn personaledag hos Peters Gartneri, hvor der var fokus på bæredygtighed, teambuilding og fælles madlavning i det fri. Det var et fantastisk arrangement i naturskønne rammer, hvor vi også var en tur i marken og lugte til – og smage på - urterne. Derpå blev der lavet lækker mad med gode råvarer – i pizzaovn, med smagstest og holdånd. En rigtig god dag, hvor medarbejdere fra tre afdelinger lærte hinanden – og Peters Gartneri – bedre at kende." 


- Mette Korsgaard Harbøll, Afdelingsleder for Klimasekretariatet.

fester & selskaber

Peters Gartneri danner en smuk og stemningsfuld ramme for fester og selskaber, hvor naturens skønhed og en afslappet atmosfære mødes. Med det charmerende væksthus og mulighed for at benytte de grønne omgivelser skaber stedet en unik oplevelse.


Fødselsdag, firmafest, sommerfest eller en særlig familiebegivenhed - Peters Gartneri tilbyder fleksible løsninger, der kan tilpasses gæsternes behov.


Maden er en vigtig del af oplevelsen. Væksthuset ligger tæt på gartneriets marker med 100 forskellige økologiske grøntsager, urter og spiselige blomster, som er menuens udgangspunkt. Kød og fisk kan  også inddrages i menuen.


Ønsker man en aktiv fest, kan gæsterne komme med i marken og høste afgrøder, plukke blomster og urter og deltage i tilberedning af måltidet sammen med vores kok. Menuen skræddersys til arrangementet.


Vi formidler desuden kontakt til naturguider, sankeeksperter, yogaundervisere og andre, ligesom gartneren også gerne fortæller om sit virke.

Teambuilding 

- med grøn mad fra vores marker

    Ønsker man et arrangement, hvor deltagerne bliver rystet sammen ved fælles aktiviteter, så kan vi tilbyde Gastronomisk Teambuilding, hvor I går med kokken i marken og høster afgrøder til jeres middag. I er med til at tilberede maden, mens I hygger jer. Til slut spiser I maden I vores Væksthus.


    Væksthuset

    Dit arrangement vil foregå i og omkring bondens drivhus med vinranker, rustikt indrettet med genbrugsmøbler og mormor-service med guldkant.
    Adresse: Ørnevænget 37, 8330 Beder.
    80 m2 med plads til 50 personer.
    Grønt område med pavilloner til break-out og små pause-gåture i markerne og skoven.
    Egner sig især til arrangementer maj-november. 

    Væksthuset lejes ikke ud uden personale, da vores sted er ret specielt.

    Bæredygtighed

    Grøntsagerne er økologiske, så de dyrkes uden brug af pesticider og kunstgødning, men med kompost, stor diversitet i afgrøderne, mikrobiel stimulering af jordlivet, drøvtyggere (kvæg) og en nænsom håndtering af jorden med fokus på at genskabe dens frugtbarhed.


    Målet er at producere sund mad uden at belaste miljø og klima.

    Gartneriets kunder henter deres grøntsager enten i gårdbutikken eller som kundebønder, der er en slags abonnementsordning, hvor man selv høster sin mad i marken. Vi sparer emballage og transport, og kunderne ved, hvor deres mad kommer fra. De får jordforbindelse.


    Væksthuset har et stort fokus på bæredygtighed, minimalt forbrug og miljøhensyn og er indrettet med genbrugsguld, mormorservice med guldkant og hørduge og -servietter.

    Langbordsmiddage

    Vi fejrer lyset, maden og det gode selskab med langbordsmiddage i de smukkeste omgivelser her på Mariendal