Hver uge sender landmand Peter Kirk-Haugstrup et nyhedsbrev ud til de 150 kundebønder*, så de kan følge med i, hvordan det går med afgrøderne, hvad de kan gå i marken og høste eller hente i Gårdbutikken om lørdagen. De hører om grævlinge, smelderlarver, efterafgrøder og hvordan de kan bruge et glaskål i maden. Kort sagt - en ugentlig omgang JORDFORBINDELSE. Her følger et udsnit af Peters rapport fra uge 2, 2025.
Vi nærmer os afslutningen på kundebondesæsonen 2024. Officielt slutter lagersæsonen 23. februar.
Den forestående sæson-afslutning giver mig anledning til at knytte et par kommentarer til sæsonen 2024 - og skue lidt fremad mod den kommende sæson, som jo selvfølgelig allerede er under forberedelse.
Jeg vil også gerne sige jer tak for 2024 . Jeg værdsætter kunde-bonde relationen rigtig højt, og glæder mig til at udvide og videreudvikle ordningen i 2025.
2024 var på mange måder en udfordring for jordbruget generelt og absolut også her på Mariendal.. Det har jeg tematiseret i mine ugebreve henover sæsonen. De massive regnmængder hele vinteren og til langt hen i april måned forsinkede forårsarbejdet med jorden og planterne. Jorden skulle også have tid til at "komme sig" ovenpå en lang vandmættet tilstand, før den så at sige "kom op i gear igen". Det resulterede i en forsinket vækst og i nogle tilfælde en decideret fejlslagen dyrkning - her tænker jeg specielt på løgene (den historie har I jo fået!).
Forløbet af sommeren og efteråret rettede dog i nogen grad op på foråret, og meget blev indhentet med vækst langt hen på efteråret. Så det blev ikke så galt endda, og jeg synes, vi fik gjort os nogle værdifulde erfaringer, der kan danne grundlag for en ændring af dyrkningsstrategien fremover.
Her og nu giver det f.eks.. overvejelser om, hvor de enkelte afgrøder kan placeres for at have de bedste vækstbetingelser, og hvad man kan gøre - også med mekaniske hjælpemidler, for at imødegå negative virkninger af overskud af nedbør; noget vi med de pågåendeklimaforandringer kan forvente vil forekomme oftere.
Hvis vi ser på den langsigtede strategi, har vi i dyrkningen et mål om at opbygge kulstof i jorden - så at sige opdyrke livet i jorden. Formålet er at forbedre jordfrugtbarheden, dens evne til vedvarende at ernære sund planter. Lykkes dette får vi også en jord, der bliver meget mere modstandsdygtig mod store vejrmæssige udsving - den vil kunne gemme på mere vand til tørkeperioder og absorbere og i øvrigt også bortlede mere vand i perioder med vandoverskud. Dette langsigtede arbejde er vi allerede godt i gang med.
2025 - sæsonen er allerede under forberedelse. Hvor det har været muligt, er der i efteråret sået en efterafgrøde for at holde jorden i god stand i vinteren og det tidlige forår, så der bliver nogle gode betingelser for de nye afgrøder, der bliver sået og plantet ud i løbet af foråret. Der skal lægges en gødningsplan for året for at styrke planternes vækst, men i høj grad også for at understøtte den jordopbyggende proces, vi allerede har påbegyndt.
Afgrødemæssigt begyndte den kommende sæsonen allerede i november sidste år, hvor vi fik sat hvidløgsfed og små citauerløg i jorden, så vi forventeligt i løbet af maj kan høste lækre friske hvidløg og forårsløg. Der vil i det hele taget blive arbejdet målrettet med tidlighed, for at få et større sortiment i forsommeren. Markplanen skal snart fastlægges - hvad skal dyrkes hvor og i hvilke mængder!? Og læggekartoflerne er allerede bestilt.
Nu er det også tiden, hvor jeg prøver på at få tegnet konturerne af den kommende sæsons kundebonde-ordning. Som nævnt ønsker jeg en fortsat udvikling af ordningen - det gælder indhold - sortiment, sæsoner og tilgængelighed - men også omfanget. Mit mål er at kundebonde-ordningen bliver det vigtigste fundamentet for jordbruget og fødevareproduktionen her på Mariendal. Det er vi allerede godt i gang med at realisere, og jeg vil gerne udvide ordningen i år. Dette mål kræver planlægning - i god tid! Derfor bedes I nu meddele, om I ønsker at fortsætte som kundebønder også her i 2025. Det gør I ved at tilmelde jer i webshoppen her
Officielt slutter lagersæsonen 23. februar. Hvis der på det tidspunkt stadig er noget tilbage - på lageret og markerne er I selvfølgeligvelkomne til fortsat at komme og hente grøntsager. Det kigger vi på, når vi når så langt.
Aktuelt er der stadig meget at hente - sortiment her:
Der er kun sket få ændringer i sortimentet i "lagerbutikken", som aktuelt ser således ud:
På markerne finder I stadig:
*En kundebonde er medlem af en særlig ordning, der giver ham/hende retten til en del af høsten hos Peters Gartneri. De fleste har i foråret betalt for 40 ugers adgang til markens afgrøder for 120 kr. om ugen. Dermed har de bidraget med dejlig likviditet i forårsmånederne og sikret landmanden afsætning frem til februar. Kundebønderne deler dermed risikoen for, hvordan det går afgrøderne med landmanden.
Du kan læse mere om kundebonde ordningen her: https://petersgartneri.dk/BlivKundebonde/
DU KAN NU SIKRE DIG EN PLADS FOR 2025 SÆSONEN VED AT TILMELDE DIG I VORES WEBSHOP.
CVR. 21984949