Regenerativ dyrkning er et begreb, som i de senere år er blevet brugt mere og mere - og med rette!
Vi opdyrker jorden. For at kunne blive ved med det - fortsat at kunne producere mad til mennesker - skal vi gøre det regenerativt.
Ordet refererer til en virkning af anvendt praksis - altså at den skal være genopbyggende for det samlede biologiske system.
Det vi forsøger at genoprette er jordens frugtbarhed - dens evne til at ernære sunde planter. Denne opbygningsproces skabes som resultat af en symbiose mellem planter og jord.
Der er en direkte sammenhæng mellem frugtbarheden og kulstofindholdet i jorden. Hvis vi i anvendt praksis lykkes med at opbygge humusindholdet (overvejende kulstof) i jorden, stiger dens frugtbarhed.
I vores arbejde med at opbygge jordfrugtbarheden forfølger vi nogle af naturens principper:
Arbejdet med de regenerative elementer indebærer på mange måder, at et nyt håndværk skal læres. Elementer som efterafgrøder, følgeafgrøder, samdyrkning, fladekompostering og kompostering i mile indgår i dette håndværk.
Det er spændende, inspirerende og nødvendigt.
PILOTPROJEKTET - MARIENDAL, ET BORGERSTØTTET, REGENERATIVT LANDBRUG
I 2023 startede pilotprojektet Mariendal, et borgerstøttet, regenerativt landbrug.
Pilotprojektet undersøger, hvordan regenerativt landbrug kan medvirke til at binde mere CO2 i jorden - og gøre jorden mere frugtbar. Projektet er støttet af Aarhus Kommune og ledes af FØJS. Vi er partnere sammen med Teknologisk Institut og Aarhus Universitet, Institut for Virksomhedsledelse.
Projektplanen ser således ud:
Styregruppe:
FORRETNINGSMODELLER FOR JORDSKÅNSOMME LANDBRUG
Omlægning til regenerativt landbrug medfører en række omkostninger for landmanden, men måske også på længere sigt muligheder for nye indtægter.
Vi arbejder sammen med adjunkt Martin Hvarregaard Thorsøe og PhD studerende Kasper Krabbe fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og EU projektet Soilvalues om at udvikle nye forretningsmodeller for såkaldte jordskånsomme landbrug. Helt konkret ser vi på kundebonde ordningen som en mulig ny forretningsmodel. Forskerne arbejder bl.a. sammen med vores strategiske rådgivningsgruppe.
Vi vil løbende fortælle om projekterne her på siden. Du kan også følge med på vores sociale medier.
Henover vinteren har vi haft travlt med at forberede indførelsen af et nyt sædskifte. Et sædskifte betyder, at man ikke dyrker de samme afgrøder på samme areal år efter år, men veksler mellem forskellige afgrøder. Sædskiftet er den dyrkningsmæssige ramme for det økologiske jordbrug.
Ved at have en stor diversitet i plantedyrkningen og en god fordeling mellem afgrøder, der er både kvælstof- og kulstofsamlende, kan man øge jordens frugtbarhed, og dermed styrke bestræbelserne på at opnå en regenerativ dyrkning. Det giver bedre afgrøder og det mindsker også risikoen for sygdomme i planterne og det er jo vigtigt, når vi slet ikke sprøjter.
Ovenover er et billede af, hvordan markerne i år er delt op og hvad der kommer til at gro på de enkelte marker i år. Til sidst lidt om, hvordan afgrøderne vil rotere i de kommende år:
I 2026, når det nye 3-marks sædskifte er helt gennemført, ser skabelonen således ud:
Mark 1 og 2: Korn med kløvergræsudlæg
Mark 3: Grøntsager
Mark 4: Krydderurter, blomster
Mark 5: Eng med naturpleje via græssende køer
Mark 6 og 7: Ølandshvede med kløvergræsudlæg
Mark 8: Engmark: 1.2 hektar: let jord; kartofler, gulerødder etc
Mark 9: Natur
Mark 10: Korn med kløvergræsudlæg (vinterfold til køerne)
Når man skal i gang med at teste regenerative dyrkningsmetoder, så melder et centralt spørgsmål sig hurtigt: har I maskiner, som passer til de nye dyrkningsmetoder?
Således også for os.
Helt konkret så har vi skullet finde maskiner, der kan bruges i den minimale jordbehandling og til at sørge for et grønt plantedække imellem rækkerne af grøntsagerne.
Til den minimale jordbehandling har vi valgt en såkaldt biofræser. Den har vi brugt til at overfladebehandle den jord, som i efteråret blev gjort klar til sædskiftet. Biofræseren er et god, fordi man meget nøjagtigt kan styre, hvor dybt skæret arbejder i jorden og dermed sikre, at jordelivet forstyrres så lidt som muligt. Den vil koste 100.000 kr. at købe. Vi har valgt at starte med at lease den her til en start.
Det er vores plan at så en følgeafgrøde imellem rækkerne af en del af grøntsagerne for at sikre et grønt plantedække og en større diversitet i plantevæksten. Vi vil gøre det ved forskudt såning, hvilket betyder, at vi vil ”under-så” denne følgeafgrøde imellem rækkerne af fx majs, når majsplanterne er veletablerede - ca. 40 cm. høje.
Vi har derfor brug for en såmaskine, der kan så i en afstand, der passer til majs rækkerne og kører i en højde, der ikke knækker de unge majs.
Derfor har vi fået ombygget en gammel radsåmaskine, som vi glæder os til at teste til sommer. Den ”nye” såmaskine har kostet ca. 25.000 kr.
Begge maskiner er gode eksempler på nogle af de investeringsbehov, som der følger med omstillingen til regenerativ dyrkning. At vi selv har tilpasset såmaskinen er også et godt eksempel på, at maskin-producenter og distributører endnu ikke ser et marked i denne nye form for lette maskiner. Begge barrierer for regenerativt landbrug, som er så godt beskrevet i rapporten The Potential of Regenerative Agriculture in Denmark.
De regenerative forsøg er en del af projektet “Mariendal – et borgerstøttet regenerativt landbrug”, der er støttet af Aarhus Kommune. Partnere er 200 borgere fra Føjs, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet.
CVR. 21984949
