Møder og events med jordforbindelse

Kun 10 km fra Aarhus

Midt i det smukkeste herregårdslandskab har vi indrettet charmerende møde- og kursuslokaler til jer, der gerne vil kombinere jeres møder med en autentisk oplevelse.

Lokalerne ligger på gården ved Mariendal, hvor vi holder til, med udsigt til vores økologiske marker. Maden I får serveret kommer direkte fra markerne. Vandkanderne vil være fyldt med vores krydderurter. Bordene pyntet med frisktplukkede spiselige blomster.

Har I tid, kan I komme med  en tur i marken . Høre om livet i jorden og regenerativ dyrkning. Om hvorfor vi prøver at skabe et nyt, lokalt fødevaresytem. 

Vil I rystes sammen, så høster vi fra marken og en kok hjælper jer med at lave et grønt festmåltid til jer selv.

Så masser af jordforbindelse, skønhed, fred og ro. Plads til nye og gode tanker.


Vi glæder os til at se jer!

Med venlig hilsen Væksthus-teamet (Peter, Lene, Simon, Britta, Pernille)


Lej lokaler


Book Væksthuset til møder eller events med mulighed for forplejning

Teambuilding


Book teambuilding til din personalegruppe med vores Jord-til-Bord arrangementer

Workshops


Få skræddersyet en workshop med nogle af de spændende aktiviteter, der foregår  på gartneriet

Events


Oplev vores mange arrangementer i løbet af året med alt fra farmers markets, foredrag til pizza aftener.

Vi kan tilbyde to slags

Mødelokaler

Væksthuset

Bondens drivhus med vinranker, rustikt indrettet med genbrugsmøbler og mormor-service med guldkant.
Adresse: Ørnevænget 37, 8330 Beder.
80 m2 med plads til 50 personer.
Grønt område med pavilloner til break-out og små pause-gåture i markerne og skoven.
Egner sig især til arrangementer maj-november.

Gårdens østlige længe

Gårdens østlige længe har et 65 m2 stort rum velegnet til 30-40 personer alt efter opstilling.
Hertil kommer fire mindre gruppelokaler.
Længen pyntes op af den lokale pile- og blomsterkunstner Anne Hansen.

​Forplejning

Maden vil tage udgangspunkt i årstidens afgrøder fra Peters marker, så maden i sig selv bliver en del af jeres oplevelse af stedet.


Maden leveres af vores samarbejdspartner Groft, et mikrobageri i Saksild.​

PRISER

Heldagsmøde kl. 9-17
715 kr. pr. person

Et heldagsmøde 9-17 med forplejning kan se sådan ud:

  • surdejs-morgenbolle med ost og hjemmelavet marmelade
  • god kaffe, te med krydderurter fra Peters krydderurtermark og Peters friskpressede æblemost -hele dagen
  • grøn frokostbuffet
  • lækker kage med kaffe og te
  • Eftermiddag: grønne snack fra Peters Gartneri med Grofts knækbrød og pesto og lidt sødt

Hvis I foretrækker en sandwich fremfor den grønne buffet, så er prisen 665 pr. person

Halvdagsmøde f.eks. kl. 9-13 eller kl. 12.30-17
595 kr. pr. person
Et halvdagsmøde med forplejning som ovenfor bare mindre.

Heldags- og aftenmøde kl. 9-21 (let forplejning)
995 kr. pr. person
Forplejning som heldagsmøde og sandwich til aften

Heldags- og aftenmøde kl. 9-21 (fuld forplejning)
1.300 kr. pr. person
Forplejning som heldagsmøde og to-retters grøn middag til aften.


Leje alene af lokaler per dag: 5.000 kr.


Kontakt

Skriv til os på mariendalvaeksthus@gmail.com eller ring til Pernille på 21605659

Personalegruppens

Teambuilding


Ønsker I en aktiv dag, der ryster folk sammen, kan vi også tilbyde vores Jord-til-Bord arrangement for grupper. 

For mange er det en stor oplevelse at komme med i marken og smage på nye krydderurter, høste en glaskål, lære om jordens liv. I det hele taget få en nær oplevelse af, hvor vores mad kommer fra og hvad der skal til, for at producere sunde fødevarer samtidig med at vi passer på klima og miljø. Vi kalder det Jordforbindelse.


Jord til Bord

arrangementet foregår i Væksthuset, tæt på skov og strand og den smukke Mariendal Gård, der tidligere var en del af Vilhelmsborg Gods.
Væksthuset er om foråret spirehus for det økologiske landbrug Peters Gartneri, men forvandles i maj-oktober til et hyggeligt event-lokale med romantiske drueranker, rustik charme og de smukkeste grønne omgivelser.

Lige overfor Væksthuset ligger Peters marker. Her dyrkes ca. 100 forskellige økologiske afgrøder. Peter eksperimenterer med de såkaldte regenerative dyrkningsmetoder, der skal forøge jordens frugtbarhed og mikroorganismer og fange CO2 i jorden. 

I kommer med landmand Peter på en rundvisning i vores marker. I hører om de mange afgrøder og om den regenerativ dyrkning. Vi smager på de mange krydderurter og høster til jeres måltid. Sammen med en erfaren kok tilbereder I sammen jeres måltid, som I så nyder i vores charmerende, rustikke Væksthus.


Pris

Et 6 timers arrangement med kok koster 20.000 kr. for grupper op til 20 personer. Er i flere, så laver vi et særligt tilbud til jer. 

Er I færre end 20 personer, så kan vi sammen planlægge et mindre med stadigt hyggeligt  arrangement for jer. 


Kontakt

Skriv til os på mariendalvaeksthus@gmail.com eller ring til Pernille på 21605659

Skræddersyede

Workshops

Kombinér mødet med en workshop

Hvis du vil have dine deltagere op af stolene og måske skabe en forbindelse mellem dit arrangement og stedet,  kan vi tilbyde en række særlige aktiviteter med workshops med forbindelse til stedet.

Gruppen omkring Væksthuset kan bidrage med inspiration til, hvordan vi dyrker jorden, hvad vi vælger at spise, hvordan vi arbejder sammen, og hvordan vi kan skabe nye bæredygtige systemer.
 
Eksempler på workshops:


Fremtidens regenerative landbrug

Markvandring og oplæg om regenerativt jordbrug ved landmand Peter Kirk-Haugstrup


Smagen tilbage i førersædet

Markvandring og oplæg om smag og sanser ved kok Simon Milwertz Philipsen


Byg din fremtid/vision i pil 

Workshop ved Anne Hansen, pilefletter med pilemarker i Mariendal


Kontakt

Skriv til os på mariendalvaeksthus@gmail.com eller ring 21605659.

Arrangementer &

EVENTS

Vi arrangerer løbende en række events, foredrag og markture - altsammen med udgangspunkt i jordbruget og alle de mange aktiviteter, vi har gang i.


Hold dig opdateret her og på vores Facebook og Instagram, for at se de aktuelle events. 


Gårdbutik Lørdag

Farmers Market afholdes hver lørdag i sæsnon. Mere om dette snart!

Pizza aftener

Pizza aftener afholdes løbende gennem sæsonen Mere om dette snart!

Foredrag

Her kan du se hvilke foredrag der er på kalendere. Mere om dette snart!