Høst afgrøderne direkte fra markerne, når det passer dig.
Hent friskhøstede afgrøder om lørdagen i vores hyggelige gårdbutik.
Kom med i marken til hyggelige fællesdage henover sæsonen.
Støt op om et lokalt landbrug, der skaber frugtbar jord og værner om naturen.
Som kunde-bonde er du mere end en almindelig forbruger. Ved at blive medlem af Peters kundebonde ordning, bliver du medejer af årets høst af 100 forskellige slags økologiske afgrøder fra markerne på Mariendal Strand.
Du støtter en lokal produktion af grøntsager. Og ikke mindst, er du med til at bane vejen for et fremtidens klimavenlige jordbrug og fødevareproduktion.
OBS. DU KAN NU TILMELDE DIG TIL SÆSON 2025.
SE NEDERST PÅ DENNE SIDE ELLER FØLG DETTE LINK!
De sidste tre år har min familie været kundebonde ved Peters Gartneri, hvilket vi er meget glade og taknemmelige for. Jeg nyder godt af Peters generøsitet i forhold til at dele ud af hans store viden om økologisk og regenerativt jordbrug.
Det er en fantastisk dejlig følelse at have tilgang til lokalt dyrkede friske og lækre grønsager det meste af året. Og det selv at kunne gå rundt i markerne og høste de grønsager, vi spiser, er en kæmpe gave.
At det så også er en stor gevinst for miljøet, da transportomkostningerne er minimale og det skåner drikkevandet i undergrunden gør bare, at det føles så meningsfuldt. Fællesskabet omkring Peters gartneri er også meget betydningsfuldt og jeg nyder godt af de fællesspisninger og andre former for fællesarrangementer der er omkring gartneriet.
Anette Hoeg Nielsen, Mad med Glød, Malling.
Hos Peters Gartneri dyrker vi 100 forskellige slags økologiske grøntsager, krydderurter, æbler og blomster (både spiselige og til buketter) fordelt ud over en præsæson, en hovedsæson og en lagersæson. For kun 120 kr om ugen kan du frit høste og hente af de mange afgrøder, når de bliver aktuelle sæsonen igennem.
Igennem hele sæsonen kan du selv gå i marken og høste af de aktuelle afgrøder. Det er dig selv, der bestemmer hvor tit og hvornår!
Hver lørdag i sæsonen kan du også vælge at hente høstede afgrøder i Gårdbutikken. Her vil det desuden være muligt at nyde naturen, en kop kaffe og få en snak med Peter og de andre kundebønder
Uden for sæsonen er der mulighed for at hente primært løg, kål, rodfrugter og græskar fra Peters vinterlager og høste overvintrende grøntsager på marken.
Hos Peters Gartneri dyrker vi økologisk og så vidt muligt efter regenerative principper. Vi tror på, at fremtidens landbrug er mere nært og lokalt. Vi fokuserer på opbygningen af jordens frugtbarhed, vi bruger naturligvis ikke pesticider og vi forsøger i så høj grad som muligt at værne om natur og miljø.
Ved afslutningen af sæsonen kan du komme med idéer og ønsker og på den måde få indflydelse på de afgrøder der skal dyrkes i næste sæson i Peters Gartneri.
Som kundebonde bliver du medejer af høsten og det betyder, at du også er med til at dele risikoen for, hvordan høsten bliver. Vi kan jo ikke bestemme over vind og vejr.
Vi gør vores yderste for at sikre afgrøderne, men der kan forekomme udsving i produktionen som f.eks. kan resultere i høstudfald af enkeltafgrøder. Risikoen for sådanne uforudsete omstændigheder er en del af denne aftale, hvorfor det ikke afstedkommer refusion.
Du vil også blive inviteret til en række kunde-bonde-arrangementer, hvor du kan møde de andre kunde-bonde medlemmer og nyde en fælles interesse for lokalt dyrkede, bæredygtige og økologiske grønsager.
15 kr / ugen
600 kr / sæson
30 kr / ugen
1200 kr / sæson
60 kr / ugen
2400 kr/sæson
120 kr / ugen
4800 kr/sæson
Sæsonen i kundebonde-aftalen hos Peters Gartneri er i 2025 på 40 uger. Den starter i uge 21 (19. maj) og løber frem til uge 8 (23. februar 2026). Priserne kan ses herover. De ugentlige priser er gennemsnitlige, forstået på den måde, at man binder sig til en hel sæson, og betaler for enten hele sæsonen på én gang eller i rater i løbet af sæsonen. Det man i løbet af sæsonens 40 uger kan få som kundebonde er forskelligt fra uge til uge. Se mere om hvad forventningen til de afgrøder der kan høstes i løbet af sæsonen 2025 her!
Det er nu muligt at betale for den kommende sæson!
VIGTIGT! LÆS DETTE FØR DU TILMELDER DIG!
Herunder kan du betale for adgang til sæsonens grøntsager fra Peters Gartneri ved at tilmelde dig kundebonde-ordningen 2025. Der er forskellige muligheder for betaling:
Betaler du ad flere omgange vil der være et transaktionsgebyr på 30 kr pr. betaling.
Når du har valgt din betalingsfrekvens herunder bliver du videreført til en betalingsside, hvor du skal til- og fravælge antal af børn og voksne i de forskellige alderskategorier. Vær opmærksom på følgende:
Vær opmærksom på følgende vedrørende depositum:
CVR. 21984949