Peters Gartneri er en enkeltmands virksomhed, der ejes af den økologiske landmand Peter Kirk-Haugstrup (Det Grønne Bevis fra Den Økologiske Jordbrugsskole, Aabybro 1990). Af Aarhus Kommune forpagter Peter 17 hektar jord og den smukke kampestenslade på gården Mariendal, 10 km syd for Aarhus. Her har han siden 2010 drevet et økologisk landbrug med fokus på at producere et bredt sortiment af grøntsager til lokalområdet. Hertil kommer to små forpagtninger (på samlet 1,5 ha) i lokalområdet, hvor der primært dyrkes æbler og bær.
Regenerativ dyrkning er et begreb, som i de senere år er blevet brugt mere og mere - og med rette!
Vi opdyrker jorden. For at kunne blive ved med det - fortsat at kunne producere mad til mennesker - skal vi gøre det regenerativt.
Ordet refererer til en virkning af anvendt praksis - altså at den skal være genopbyggende for det samlede biologiske system.
Det vi forsøger at genoprette er jordens frugtbarhed - dens evne til at ernære sunde planter. Denne opbygningsproces skabes som resultat af en symbiose mellem planter og jord.
Følg med i de aktuelle afgrøder hos Peters Gartneri her. Her er det overskueliggjort, hvornår høsten i sæsonen i år falder for de forskellige afgrøder. Sortimentet ændrer sig fra år til år, og også til tider igennem sæsonen, hvor nogle afgrøder kan bukke under for vejrets luner. Klik videre her og få et indblik i det omfattende sortiment og de afgrøder du kan få hos Peters Gartneri i år.
Medarbejdere:
Jordbrug:
Væksthus: Pernille Kallehave, Britta Thorlann, Simon Philipsen,
Strategisk rådgivningsgruppe:
Virksomhedssamvirke
Peter arbejder sammen med en række små lokale virksomheder. Nogle af dem har også til huse på gården. Andre er tilknyttet ifm. konkrete projekter.
Forskning og udvikling
Peters Gartneri deltager i en række forsknings- og udviklingsprojekter.
Mariendal – et borgerstøttet, regenerativt landbrug
Udvikling, test og analyse af klimaeffekt af regenerativ dyrkning.
Partnere: Aarhus Kommunes Klimasekretariat, FØJS, Teknologisk Institut, Aarhus Universitet, Institut for Virksomhedsledelse.
Hvilke forretningsmodeller kan sikre økonomien for jordskånsomme landbrug?
EU projekt, Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er dansk partner. Peters Gartneri er casevirksomhed i projektet.
Biodiversitet i jorden.
EU projekt. Teknologisk Institut er dansk partner. Peters Gartneri er med i projektets netværk.
Lokalt borgersamvirke
En kundebonde støtter op om jordbruget ved at købe retten til en andel af høsten. Kundebonden tegner et medlemsskab inden 1. maj og betaler forud for retten til afgrøder til eget forbrug. I 2024 koster høst-retten 100 kr om ugen i 40 uger. Udover retten til at høste selv af de 100 afgrøder, så kan kundebonden også vælge at hente høstede afgrøder hver lørdag i sæsonen.
Ordningen støtter jordbruget på flere måder:
Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke – FØJS
FØJS har 215 medlemmer fra især Aarhus syd og samarbejder med Peters Gartneri ved fire hovedaktiviteter:
Åbne foredrag og events
Peters Gartneri tilbyder en række foredrag og events, der er åbne for alle.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Bedriften har modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.
CVR. 21984949